Oppustelige redningsveste

Oppustelige redningsveste er lettere end en normale redningsvest, den er også meget blødere og komfortabel. Når en oppustelig redningsvest er så behagelig at have på, gør det ofte at man nærmest ikke bemærker, at man har den på.

Hos Aarhus Sea Shop har vi kun oppustelige redningsveste fra anerkendte producenter SPINLOCK og BALTIC, det er din sikkerhed for at få en redningsvest der reder liv når det er nødvendigt og samtidig har utrolig høj komfort når du bærer den.

Oppustelige redningsveste har en oppustningsventil koblet til en lufttæt lunge. Denne ventil udløses enten manuelt eller automatisk. Ved manuel oppustning trækker man i knoppen i vestens forkant. Oppustningen med CO2 begynder straks at fylde lungen. Ved automatisk oppustning behøver man ikke gøre noget – oppustningen starter automatisk efter ca. 3 sekunder i vandet

Fordelene ved de oppustelige veste er dels, at man har nemmere ved at bruge en vest, man næsten ikke mærker og dels, at hovedet og luftvejene holdes højere og bedre fri af vandet, når man flyder i rygliggende stilling.


Krav til vesten

  • Den skal passe i størrelsen til hver enkelt om bord
  • Den skal være lukket og skridtgjorden sat fast
  • Den skal passe til dit brystmål, derfor skal du indstille den, så du
    lige akkurat kan få plads til en hånd mellem kroppen og vesten

Hvilken vest hvornår

Du kan vælge mellem tre forskellige slags veste. Det er vigtigt, at du vælger den vest, som passer bedst til dit formål. 

Svømmevest
Svømmeveste er kun egnet til personer, der kan svømme i forbindelse
med jollesejlads eller kapsejlads tæt på land og med hjælp i nærheden,
fra eksempelvis hjælpebåde eller træner- og følgebåde. Vesten vender ikke personen om på ryggen ved eventuel bevidstløshed. Vesten bør købes i stærke farver.

Traditionel redningsvest
En traditionel redningsvest har indbygget opdriftsmateriale i skum.
Den er lavet, så personen vendes om på ryggen, selvom personen er
bevidstløs. Dermed holdes luftvejene fri. Fordelen ved en traditionel
redningsvest er, at den kræver mindre vedligeholdelse.

Oppustelig redningsvest
En selvoppustelig redningsvest fylder meget lidt og giver mere bevægelsesfrihed i sammenligning med en traditionel redningsvest. Den oppustelige redningsvest aktiveres, når personen falder i vandet eller trækker i den manuelle udløser. Samtidig vender den personen om på ryggen ligesom den traditionelle redningsvest.

Lys, livline og årligt tjek

  • Lys på vesten letter en eftersøgning og øger betydeligt dine
    chancer for at blive fundet
  • Suppler vesten med en livline
  • Husk at efterse vesten en gang om året i særligt grad den
    oppustelige

 
Læs mere
  • Baltic
  • BIC Sport
  • BRUNOTTI
  • Dubarry
  • Energizer
  • Focus
  • Gill
  • GUL
  • Harken
  • Key West
  • Magic Marine
  • Musto
  • Nikwax
  • Nite Ize
  • Oakley
  • Optimum
  • Optiparts
  • PSP Marine Tapes
  • Railblaza
  • Regatta
  • RS Sailing
  • Sailqube
  • Sealskinz
  • Sebago
  • Spinlock
  • Steiner
  • Tacktick
  • Vejrhoj
  • Velocitek
  • Zarpax