UV blokerende soltøj

Solbeskyttende tøj - til børn og voksne
Derfor er UV-tøj en rigtig god ide
Når sommervejret er strålende og meget af kroppen eksponeres for solens stråler, er tøj med UV beskyttelse praktisk.
Soltøj betyder, at der er mindre hud, der skal smøres ind i solcreme for at undgå skoldning og skader på huden – i værste fald hudkræft.
Hudkræft kan i mange tilfælde undgås ved at beskytte sig mod solens skadelige UV-stråler. 

 

Børn er særligt udsatte
Børn har en lige så følsom hud som voksne, der har den mest sarte hudtype, så du skal passe ekstra på børnene.
Med solbeskyttende tøj reducerer du de områder af hud, der skal smøres jævnligt, når sved og vandpjaskeri ødelægger effekten af solcreme – også selv om solcremen er ”vandfast”.
Babyer på op til et halvt år bør slet ikke opholde sig i solen. 

 

Sådan virker solbeskyttende tøj
UV-tøj skærmer ekstra godt mod solen sammenlignet med almindeligt tøj, fordi stoffet på forskellige måder er specialproduceret til at ”bremse” skadelige stråler, ofte er beskyttelsen faktor 50. Almindeligt tøj beskytter typisk kun med en faktor 10 - 15.
Nogle stofmaterialer er bedre til at skærme for solsens skadelige strålerne end andre materialer, især polyester og nylon. Nogle materialer er vævet særligt tæt, andre har øget UV-beskyttelsen i processen med farvning, og kemisk efterbehandling er også almindeligt.
Effekten af solbeskyttelse kan efterhånden aftage, når UV-tøjet har været i vand, været vasket mange gange og er blevet slidt. 

 

Forlæng UV-tøjets levetid
Skyl tøjet i frisk vand efter brug i salt-eller klorvand.
Tør tøjet i skygge med vrangen ud.


Vælg det rigtige solbeskyttende tøj
Kig efter UV-tøj, der har mindst UPF 50 (UV Protection Factor, som svarer til SPF i solcreme).
Ærmer og ben skal være så lange som muligt for at sikre den bedste beskyttelse.
Brug altid solcreme de steder, hvor UV-tøjet ikke dækker.
Se vores store udvalg i UV blokerende tøj her