Skal Skitøj og Sejlertøj vaskes?

Regelmæssigt vask af dit skitøj /sejlertøj forlænger sejlertøjets levetid, og ikke mindst forbedrer vask af sejlertøjet din komfort når du bruger sejlertøjet 

Derfor skal du vaske dit skitøj / sejlertøj
Saltkrystaller fra saltvand bliver tilbage i stoffet hvis du ikke vasker sejlertøjet i ferskvand. Krystallerne slider på stoffet og kan i værste fald gnave hul i GORE-TEX® membranen.
Sved, hudfedt, solcreme og diverse smuds kan reducere åndbarheden og gøre at vand lettere bindes og suges ind i stoffet, i stedet for at blive afvist på overfladen.
Herudover kan det også opløse limen der holder den vandtætte tape på plads – noget vi desværre ofte støder på (og som garantien ikke dækker).

 

Hvor ofte skal man vaske?
Giv dit sejlertøj en tur i vaskemaskinen efter længere ture, hvor du har haft høj aktivitet og sveder meget. 
Ved lettere brug, for eksempel crusingsejlads eller hyggeture nu og da, kan du vaske dit sejlertøj et par gange hen over sæsonen, og ved sæsonafslutningen.
En god tommelfingerregel er at du bør vaske dit sejlertøj efter ca. 100 timers brug.

 

Sådan vasker du dit sejlertøj
Som hovedregel skal du følge den vaskeanvisning, der sidder i tøjet. Det meste tøj kan maskinvaskes ved 30° - 40° C. Brug et flydende vaskemiddel uden enzymer, og undlad at bruge skyllemiddel eller blegemiddel. 
Indstil maskinen til et ekstra skyl, uden centrfugering (for eksempel uldprogram).
Hos Aarhus Sea Shop anbefaler vi NikWax's produkter da de er lavet til netop de teknologier, coatings og membraner som man finder i sejlertøj.

Se udvalget her af NikWax her.

 

Imprægnering
Den oprindelige imprægnering af dit sejlertøj vaskes ud og slides af ved brug, og yderstoffet mister dermed sin vandafvisende evne. 
Dette mindsker åndbarheden, idet damp indefra har svært ved at trænge igennem yderstoffet når det er vådt. 
Det er yderstoffet man imprægnerer, så GORE-TEX® membranen forbliver helt vandtæt.

Hvis sejlertøjet ikke er for gammel/slidt, kan man ofte genoplive den oprindelige vandafvisenhed med en vask og efterfølgende tur i tørretumbleren ved medium varme. Vasken fjerner snavset og varmen genopliver imprægneringen.

 

Brug de rigtige produkter
Dit tøj fortjener at du bruger rengøring og plejemidler der er lavet præcis til det rigtige formål. Hos Aarhus Sea Shop er vi glade for NikWax's produkter. De er godkendt af Gore-Tex og kan også bruges til andre coatings og teknologier. Samtidig er de nemme at bruge og kan endda bruges i vaskemaskinen.

Er det tid til at genimprægnere, kan du vælge mellem WASH IN eller SPRAY ON produkter.

WASH IN inmprægnering vaskes ind i sejlertøjet i vaskemaskinen. 
SPRAY ON sprayes på sejlertøjet. SPRAY ON imprægnering har den fordel at du kan spraye lidt mere eller mindre på afhængig af hvor udsat det enkelte område er.
Vask af sejlertøje med GORE-TEX®

Hvis du er i tvivl, så kan du altid kontakte Aarhus Sea Shop, vi vejleder dig gerne.